Foredrag og aktiviteter 2019

Lørdag kl. 11.00
Lørdag kl. 11.00Ravekspert, Anders Leth Damgaard - Foredrag om Rav
Anders Leth Damgaard er uddannet skolelærer og er passioneret ravsamler. I kender ham måske allerede fra Go'morgen Danmark (eller andet tv), men ellers får i på stenmessen chancen for at høre en passioneret samler fortælle om rav og om hvorfor rav med insekter i er som at kigge ind i en tidslomme 50 millioner år tilbage i tiden. Anders Damgaard har i Baltisk rav opdaget 15 uddøde billearter som han har opkaldt efter kendte danskere, gæt selv hvem billerne Podistra kloevedali, Eridanula susannaebierae og Malthinus rifbjergi er opkaldt efter. Udover rav med insekter vil Anders også fortælle lidt mere generelt om rav og formanden for Den Danske Ravklub vil også medbringe flotte ravstykker. Foto copyright Lars Svankjær - www.larssvankjaer.com

Lørdag kl. 13.00
Lørdag kl. 13.00Kit Yndal Hampmark - Krystal Mandala & den metafysiske betydning
Dette Foredrag vil lære dig om hvordan en Krystal Mandala eller et Krystal Grid virker, hvilke metafysiske kræfter der er på spil og hvordan du kan gøre brug af dem. Vi vil sammen lægge en Mandala med Sten og Krystaller som Kit har medbragt.

TBA

Søndag kl. 11.00
Søndag kl. 11.00Merise McDowall - Sådan bruger du krystaller i den nye tid.
Krystaller har i mange årtier, ja, årtusinder, haft en fast plads i den spirituelle verden, hvor de bl.a. er blevet brugt til healing, beskyttelse, clairvoyance og manifestation. I dag hersker der en dogmatisk ide om, at hver krystal har sit eget sæt af egenskaber og dermed kan hjælpe mod (eller for) visse ting, og at de alt efter deres farve hører sammen med et bestemt chakra. Det er derfor ikke så sært, at de færreste opnår de resultater, som de ønsker at få ud af arbejdet med krystaller. Kom og hør, hvorfor resultaterne udebliver, og hvorfor vi ikke har held med at sætte krystaller i bås. Tiden er inde, til at vi gør op med de gamle måder og metoder, hvor vi hele tiden prøver at ”regne den ud” – metoder baseret på en lang række hjemmestrikkede regler, som kun spænder ben for vores energiarbejde. Hør også, hvordan og hvorfor krystaller reelt virker, samt hvordan du bruger dem til din fordel. Dette er et foredrag, der gør op med den gængse tilgang til krystaller, hvor gud og hver mand kan sælge krystaller og krystalhealing uden at vide en dyt om disse, og hvor falsk mystik og fancy navne forfladiger det, som krystallerne reelt er og kan. Foredraget er for alle krystalnysgerrige og i særdeleshed for dig, der mærker, at krystallerne har noget at byde på, men indtil videre er blevet skuffet, forvirret eller det, der er værre.

Søndag kl. 13.00
Søndag kl. 13.00Geolog, Nick Svendsen - Istiden
I foredraget om istiden kommer Geolog Nick B. Svendsen ind på historien bag istidsteorierne. - Grønland og Island analoge modeller for istid - Glacial geologi - Danmarks istidshistorie - Landskabet i dag - Klima og istid

Søndag kl. 15.00
Søndag kl. 15.00Peter Myrhøj (Stenvennerne) - Gotlands dannelse som tidligt koralrev i Silur.
Gotlands dannelse som tidligt koralrev i Silur, fossilerne viser revets rige diversitet. Gotland er et af de ældst kendte koralrev, foredraget beskriver hvordan den Baltiske kontinentalplade i sidste del af Prækambrium lå nær den tids Sydpol. Her løsrev den sig fra Subkontinentet ondwanaland, for efter en lang rejse mod nord at støde ind i Laurasia på en position nær Ækvator. Resultatet blev opfoldningen af Kaledoniderne, der blandt andet består af de norske fjelde. Denne opfoldning blev årsagen til Silurtidens Gotland, der langsomt steg op af havet, under tropiske ækvatoriale forhold, hvor der dannedes et af verdens ældste komplekse koralrev. Dette revs sammensætning fik en fauna der også i nutiden kan opleves over næsten hele øen. Vi skal se på øens udvikling, de forskellige rev organismer og deres samspil i koralrevet. Stenvennernes Messestand viser eksempler på de forskellige Gotlandske fossil grupper.

Find Os

Stenmessen København
Rødovrehallen
Rødovreparkvej 425
2610 Rødovre

Postadresse:
Nørregade 18B
3300 Frederiksværk

Dage indtil næste messe:

Abonner på vores nyhedsbrev

Vi sender kun en håndfuld emails om messen årligt. Vigtig info, konkurrencer og lidt påmindelser inden messen. Du kan til enhver tid af afmelde nyhedsbrevet [Link til Cookie- og privatlivspolitik]

Cookies gør det lettere for os at tilpasse vores webside, Ved brug af vores side skal du acceptere brugen af cookies.
Mere information Ok Decline